søndag den 8. september 2013

Anvendt kulturanalyse - uddannelse

Fra ug:
Kandidatuddannelsen, som er engelsksproget, giver dig en kulturanalytisk indsigt, som kan anvendes inden for fx interkulturel kommunikation.
Du beskæftiger dig både med metode, teori og feltarbejde og får et solidt kendskab til forskellige kulturteorier. Uddannelsen kombinerer elementer fra antropologi, sociologi og samfundsvidenskab.
Som færdiguddannet kandidat i anvendt kulturanalyse kan du finde beskæftigelse inden for fx turisme eller marketing- og mediebranchen. Du kan også varetage planlægningsopgaver i offentlige og private virksomheder.
--------
På uddannelsen studerer du kulturanalyse og får et nært kendskab til kulturteori. Du lærer desuden at omsætte din viden i praksis i forbindelse med fx interkulturel kommunikation, ledelse og innovation.
Det betyder, at du i såvel private som offentlige organisationer vil være i stand til at analysere og komme med handlingsforslag til eventuelle ændringer i en given organisations måde at tænke på.
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og mere selvstændigt projektarbejde, der ofte er gruppebaseret. Al undervisning foregår på engelsk.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.mag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar