mandag den 9. september 2013

Uddannelse: Film og medievidenskab

Fra ug:
Uddannelsen handler om at analysere hverdagens forskellige medier og undersøge, hvordan de påvirker mennesker, kultur og samfund.
Du arbejder både praktisk og teoretisk med filmkunsten og forskellige medier, fx video, computer, tv, aviser og radio, og du studerer forskellige genrer, bl.a. reklame, nyheder, kunst og underholdning.
Efter bacheloruddannelsen kan du søge optagelse på en kandidatuddannelse. Jobmulighederne ligger inden for film-, tv-, reklame- og it-branchen eller som informations- eller PR-medarbejder i virksomheder eller oganisationer
---------
I løbet af uddannelsen lærer du at analysere audiovisuelle medier som fx film, tv, video, computermedier, presse eller radio på et videnskabeligt grundlag. Alle typer formidling fra kunst, underholdning, nyheder over reklame og propaganda til oplysning og interaktiv kommunikation kan være genstand for en medievidenskabelig analyse.
Uddannelsen indeholder henholdsvis en teoretisk dimension og en praktisk dimension.
Den teoretiske dimension er den, der vejer tungest. Her læser du bl.a. kultur- og fiktionsteori og samfundsvidenskabelige teorier, og du lærer at forholde dig analytisk til forskellige former for medier.
Du arbejder også med film- og mediehistorie, hvor du lærer at se det enkelte medie eller medieprodukt i en større historisk sammenhæng.
På den praktiske formidlingsdimension får du et grundlæggende kendskab til fremstilling af audiovisuelle formidlingsprodukter og en introduktion til brug af av-udstyr (kamera, redigeringsudstyr, computer).
Undervisningen foregår som en blanding af holdundervisning i teori og analyse samt praktiske øvelser og perioder med videoproduktion.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar