mandag den 9. september 2013

Uddannelse: Kommunikation

Fra ug:
På uddannelsen lærer du at formidle information til forskellige målgrupper og medier. Undervisningen er både teoretisk, metodisk og praktisk.
Du beskæftiger dig med skriftlig, mundtlig og visuel kommunikation, og undervisningen byder bl.a. på formidling, organisationsanalyse, webkommunikation, retorik og interkulturel kommunikation.
Kommunikation er et bachelorfag, der indgår som en del af en bacheloruddannelse på RUC. Den samlede uddannelse giver adgang til at læse videre på en kandidatuddannelse. Du kan finde job i kommunikations- og informationsvirksomheder, arbejde med PR og reklame eller fx med kultur- og museumsformidling.
-------
Uddannelsen handler om, hvordan du tilrettelægger information og giver viden videre til forskellige målgrupper. Du lærer om planlægning, tilrettelæggelse, administration og vurdering af kommunikations- og informationsopgaver. Det kan være lige fra små pjecer til store kampagner for fx trafiksikkerhed.
Du lærer om organisationers og virksomheders interne og eksterne kommunikation, om mediernes magt og virkemidler og om de etiske hensyn, der skal tages i forbindelse med kommunikation.
Du får et indgående kendskab til medie- og kommunikationsteori og til fagets metoder. Du arbejder bl.a. med målgruppeanalyse, hvor du fx ser på, hvad der kendetegner forskellige målgruppers interesser, verdensopfattelse, viden og informationsbehov.
Gennem projektarbejde får du erfaring med forskellige medier, undersøgelsesmetoder og løsningsmodeller i forbindelse med forskellige formidlingsopgaver. Det kan fx være:
  • Produktion af en hjemmeside
  • Tilrettelæggelse af en kampagne
  • Produktion af en video
  • Produktion af en radioudsendelse
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion og mere selvstændigt projektarbejde, der ofte er gruppebaseret.
Kommunikation er ikke en selvstændig uddannelse men læses som et ud af to ligestillede bachelorfag.
Uddannelsen udbydes både på dansk og på engelsk. Se i den engelske beskrivelse om uddannelsen på engelsk.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA. På RUC afhænger din akademiske titel af dit individuelle studieforløb.



ULEMPER: skal have samfundsfag B, 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar