mandag den 9. september 2013

Uddannelse: Infomationsvidenskab

Fra ug:
Den nye informationsteknologi er overalt. Computere og mobiletelefoner tvinger os til at se på information, kommunikation og viden med nye øjne.
På uddannelsen lærer du at analysere og vurdere, hvilken betydning forandringerne inden for informationsteknologien medfører for mennesker, virksomheder og samfund.
Du lærer også om, hvordan teknologien er opbygget, og hvordan man teknisk bruger den. Det kan være i relation til brugervenlighed, eller hvordan man tilpasser computersystemer til bestemte virksomheder eller organisationer.
Uddannelsen er tværfaglig, hvilket vil sige, at du har fag fra andre videnskabsområder, fx det humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige område.
Faglige emner er bl.a.:
  • Sprog og informationsanalyse
  • Retorik og it-pædagogik
  • Programmering, systemudvikling og databaser
  • Design og designprocesser
  • Logik
  • Teknologihistorie
  • Organisationsanalyse
  • Kommunikation
  • Æstetik
Undervisningen veksler mellem holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, lærerstyret undervisning og mere selvstændigt projektarbejde, der ofte foregår i grupper.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BA.

I ÅRHUS

Ingen kommentarer:

Send en kommentar